Fisketegn
og fiskekort.
Det
obligatoriske fisketegn blev en realitet fra
og med 1. januar 1993. Fisketegnet koster
100,- kr. årligt og er en naturlig opfølger
til den garnlicens, som alle fritidsfiskere
har skullet betale siden 1. januar 1990. Alle sports- og
lystfiskere mellem 18 og 67 år skal idag være
i besiddelse af et gyldigt fisketegn for at
drive lystfiskeri i danske vande. Eneste
undtagelse for denne lov er de såkaldte
"Put & Take" vande, hvor der
ikke kræves statsligt fisketegn. Ud over det obligatoriske fisketegn kræves der
til alt fiskeri i ferskvand også et
fiskekort. Fiskeretten i alt ferskvand tilhører
grundejeren, som kan udstede fiskekort til sit
fiskevand. Fiskeri i ferskvand kræver således
både et fiskekort og et fisketegn, førend
man er på lovlig grund. Fisketegnet
kan indløses på alle landets posthuse, som
har åben i normal kontortid samt lørdag
formiddag. Enkelte turistkontorer og
campingpladser ligger dog også inde med
forudbetalte girokort. Der arbejdes på, at
servicestationer med døgnåbent fremover også
skal kunne udstede fisketegn. Fisketegnet
blev indført som en renlivet brugerbetaling.
Intentionerne er, at pengene i videst muligt
omfang skal komme indbetalerne til gode.
Fisketegnet indbringer årligt omkring 30
millioner kroner - penge, som stammer fra såvel
sportsfiskernes fisketegn som fritidsfiskernes
licensordning. Det
er fødevareministeren, der står for
fiskeplejen og fordelingen af de indkomne
midler. Som videnskabelig rådgiver har han
fiskeribiologerne i Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Alle
bestemmelsere, der tidligere hørte under
henholdsvis ferskvandsfiskeriloven og
saltvandsfiskeri loven, er nu af
administrative årsager samlet under ét.
Denne samling har dog ikke medført ændringer
i bestemmelserne. Herunder
er listet de vigtigste bestemmelser om
mindstemål, fredningstider og fredningszoner.
Det skal dog understreges, at bestemmelserne løbende
justeres og tilpasses gældende forhold. Det
er derfor altid op til den enkelte fisker at
undersøge, hvilke regler der gælder, når og
hvor han eller hun måtte fiske.
Ferskvandsfiskerilovgivningen.
I modsætning
til søterritoriet - havet - hvor alle kan
fiske frit, når blot de har løst det
obligatoriske fisketegn, kræves der
yderligere tilladelse til fiskeri i ferskvand.
Her tilhører fiskeretten nemlig lodsejeren,
som i regelen kræver kompensation i form af
et fiskekort.
Adgang til
fiskevandet sker normalt over privat grund,
men adgangsret følger i de allerfleste tilfælde
med fiskekortet. Bestemmelser
om mindstemål, fredningstider og
fredningszoner i åer og søer findes samlet i
Ferskvandsfiskeriloven.
De vigtigste er pt. som følger:
Mindstemål.
| Laks
(Salmo salar) |
60
cm |
| Havørred
(Salmo trutta trutta) |
40
cm |
| Søørred
(Salmo trutta lacustris) |
40
cm |
| Bækørred
(Salmo trutta fario) |
30
cm |
| Stalling
(Thymallus thymallus) |
33
cm |
| Helt
(Coregonus lavaretus) |
36
cm |
| Gedde
(Esox lucius) |
40
cm |
| Aborre
(Perca fluviatilis) |
20
cm* |
| Sandart
(Stizostedion lucioperca) |
50
cm |
| Skrubbe
(Platichtys flesus) |
25,5
cm |
| Ål
(Anguilla anguilla) |
45
cm |
| *Gælder
kun Randers Fjord |
Fredningstider.
| Laks
(Salmo salar) |
16.
november - 15. januar |
| Havørred
(Salmo trutta trutta) |
16.
november - 15. januar |
| Søørred
(Salmo trutta lacustris) |
16.
november - 15. januar |
| Bækørred
(Salmo trutta fario) |
16.
november - 15. januar |
| Stalling
(Thymallus thymallus) |
15.
marts - 15. maj |
| Helt
(Coregonus lavaretus) |
1.
november - 31. januar |
| Gedde
(Esox lucius) |
1.
april - 30. april |
| Sandart
(Stizostedion lucioperca) |
1.
maj - 31. maj |
| Skrubbe
(Platichtys flesus) |
15.
februar - 14. maj* |
| *Gælder
kun rognfyldte hunner |
Fisk under målet eller fisk fanget i
fredningstiden skal altid genudsættes straks
- så vidt muligt i levedygtig tilstand.
Fiskene skal derfor behandles varsomt under
afkrogningen. Sidder krogen dybt, er det bedst
at klippe linen over og lade krogen blive. I
mange tilfælde vil fisken da være i stand
til selv at afstøde krogen.
Fredningszoner.
Tidligere
havde lodsejeren i vid udstrækning råderet
over sit eget fiskeri i sø og å. Denne råderet
er blevet markant indskrænket med den seneste
revision af ferskvandsfiskeriloven, som
samtidig har indført fredningsbælter ved
ind- og udløb af vandløb. Tidligere var sådanne
fredningsbælter kun at finde i saltvand. Fiskeri i søer
er forbudt inden for en afstand af 50 m fra
indløbet eller udløbet af vandløb, hvis
disse er mere end 1 m brede. Fiskeri er
ligeledes forbudt inden for en afstand af 50 m
fra gennemløb i broer og dæmninger.
Bestemmelserne gælder dog ikke søer mindre
end 10 hektar. Fiskeri
er ligeledes forbudt i vandløb inden for en
afstand af 50 m fra henholdsvis indgangen til
og udgangen fra kunstigt anlagte fiskepassager
- det være sig stryg eller fisketrapper.
Forfodring.
Man skal være
klar over, at forfodring - udkastning af foder
for at lokke fisk til - er totalforbudt
enkelte steder i ferskvand. Andre steder er
det begrænset til en vis mængde - i Århus
Amt generelt til 0,5 kg per mand per dag. Formålet
med disse regler er at begrænse forureningen
med organisk stof.
Artikelkilde:
www.fiskemagasinet.dk
|
